Leksjon 1: Finn effektive forsterkere

Leksjon 1: Finn effektive forsterkere

Velkommen til Canis Hundeskoles introduktionskursus i klikkertræning. Dette kursus har som målsætning at give dig en kort indføring i hovedprincipperne for klikkertræning, og ikke mindst vise dig hvor du kan lære mere hvis du synes at dette virker interessant.

For at få størst udbytte af dette kursus anbefaler vi at du prøver dig frem i praksis med din egen hund efter hver lektion (du vil få lektier for i slutningen af hver lektion!). Start på det niveau din hund er på og se hvor langt I kommer. 

Håber du vil få gavn af vores introduktionskursus, og at du bliver inspireret til at træne endnu mere end før! Held og lykke med klikkertræningen!


Lektion 1: Find effektive forstærkere

I dagens lektion er målsætningen

  • at finde forstærkere (belønninger) som fungerer for din hund

Hvorfor? Fordi det uden effektive forstærkere ikke er muligt at træne hunden. Jo mere effektive forstærkere du finder, jo større potentiale har du i din træning og jo lettere vil træningen gå.

Godbidder

Alle hunde spiser mad (hvis ikke er de pr. definition døde). Godbidder er derfor en ”universalbelønning” som kan bruges på alle hunde (nogle hunde er selvfølgelig mere madglade end andre). Godbidder er lette at bruge for ejeren, og de gør at du enkelt kan køre mange repetitioner på kort tid (det er ofte vigtigt specielt i starten af indlæringen). 

Her er nogle godbidråd som du kan huske på:

  • Når du træner, bør du bruge godbidder som er bedre end den almindelige mad din hund får til middag.
  • Godbidderne bør være så små at hunden ikke bliver for mæt, men store nok til at de er besværet værd.
  • Godbidderne bør være saftige så de let glider ned – det er dumt at smide værdifuld træningstid væk på at hunden skal stå og tygge i flere sekunder.
  • Jo flere forstyrrelser eller jo mere krævende øvelser du træner – jo bedre bør godbidderne være. Når du træner indendørs i stuen, kan du slippe af sted med brødsmuler, men nede i hundeklubben bør du have kraftigere ammunition.
  • Varier gerne mellem mindst 4-5 forskellige typer godbidder. Da undgår du at hunden bliver træt af dem.
  • Hvis du træner meget med godbidder, bør du reducere mængden af mad som hunden får ”gratis” til middag (særligt hvis din hund har let ved at tage på).
  • Der er ikke noget i vejen for at lade hunden arbejde for HELE sin middag en gang i mellem (det er jo det hunde gør i naturen…).
  • Ødelæg ikke din hunds madlyst: Hav ikke fri adgang til mad. Fjern madskålen hvis hunden forlader denne uden at spise op (og giv den ikke mad før næste måltid). Put ikke ”noget godt” op i hundens mad hvis den ikke vil spise. Det er ikke farligt at lade hunden gå en hel dag uden mad (så længe den er frisk og rask). Den voksne hunds fordøjelsessystem (og forbrænding) er tilpasset med tanke på at der kan gå flere dage mellem hvert måltid.
  • Husk at godbidder kan serveres på flere måder. Godbidder kan serveres roligt fra hånden, eller du kan løbe der ud af og lade hunden jage efter godbidderne i flere sekunder før du giver dem. Du kan også lægge godbidderne i en skål og belønne med at sige ”værsgo” og lade hunden løbe til hen til godbidderne. Varier gerne serveringen så den måde der passer bedst muligt til adfærden du træner.

Leg

Mange hunde elsker at lege ved at trække i en klud, jage efter en kong i snor eller løbe efter en tennisbold du har kastet. Hvis du har sådan en hund, bør du absolut benytte leg som belønning ind i mellem godbidbelønningerne.

Hvis din hund ikke kan lide at lege, er der ingen grund til at give op. Leg kan trænes op! Så legetræning bør gøres separat fra træning på andre ting. Bare find noget legetøj frem og begynd at lege! Efterhånden som hunden synes at dette er morsomt kan du gradvist begynde at bruge det som belønning i træningen.

Du får det bedste resultat hvis du begynder at lege med hunden allerede mens den er hvalp. Med voksne hunde må du ofte kæmpe lidt mere for at få dem i gang.

Hvis du har en hund som kun vil have godbidder, er det også en mulighed at lære den at den ikke får godbidden før den har leget lidt først. Leg lidt med bold eller bideskind og byt med godbid til sidst (vær påpasselig med at den holder fast i legetøjet når den får godbidden).

Lær gerne hunden at lege med sin line udover almindeligt hundelegetøj. Da har du altid en belønning ved hånden (jeg bruger selv bilnøglerne hvis jeg ikke har noget bedre – men jeg tager ikke ansvar for uforudsete uheld hvis du gør det samme…).

Mange er bange for at meget leg fører til at hunden bliver stresset. Sådan frygt er imidlertid som oftest stærkt overdrevet. Bare sørg for at hunden opfører sig ”høfligt” når I leger – afbryd legen hvis hunden hopper på dig eller er uforsigtig med sine tænder. Lær også hunden at komme frivilligt tilbage og give legetøjet fra sig (beløn med en godbid eller ved at starte legen op på ny).

Andre forstærkere

Husk at der også findes mange andre forstærkere. Kort sagt kan alt som din hund har lyst til, bruges som forstærker. Hvis din hund vil hen til en anden hund, kan du få den til at sætte sig og se på dig før du siger ”fri”. Hvis hanhunden vil hen til en lygtepæl, kan du kræve at den skal gå nogle meter i slap line før du siger ”fri”. Du kan sikkert komme på mange flere sådanne eksempler.


Praktisk hjemmelekse

OK – nok snak for i dag. Nu skal du til at bestille noget! Her kommer dagens lektie:

  • Find mindst 4 forskellige aktuelle godbidder frem og kør en smagstest på din hund. Så rangerer du godbidderne fra 1-4 ud fra hvilke du mener din hund bedst kan lide (husk at hundens præferencer kan forandre sig, så denne rækkefølge kan forandre sig senere).
  • Afprøv mindst 3 forskellige slags hundelegetøj og se om hunden tænder på nogen af dem. .
  • Lav en liste på mindst 3 ”miljøforstærkere”, det vil sige forstærkere som du ikke kan have i din lomme, men som din hund ofte har lyst til når I er ude at gå tur. Afprøv mindst en af disse som forstærker når du går tur i aften (når du ser at hunden har lyst til noget, holder du den bare tilbage i linen og venter til den ser på dig før du siger ”fri”).

Teoretisk hjemmearbejde

Læs artiklen:

 


 

Om forfatterne

Dette introduktionskursus i klikkertræning er lavet af Morten Egtvedt og Cecilie Køste, hovedinstruktører for Canis Hundeskole og forfattere af bøgerne