Præsentation af Canis nr. 4/2017

Præsentation af Canis nr. 4/2017

Problemer er egentlig en uløst opgave der bør løses, eller et væsentligt, uafklaret anliggende som man bør forholde sig til. Sådanne opgaver og anliggender har vi bestemt også i vores daglige omgang med vores hunde. Problemer kan være relateret til den træning vi bedriver som hobby – måske mod konkurrence. Linn Isaksen fortsætter i dette nummer med at give en masse gode tips til hvordan man griber træningen an med mange forskellige typer hunde som ikke er lige til højrebenet.

Et problem for nogle – og det gælder både for hunden og ejeren – er at hunden ikke kan være alene hjemme. Nina Haaland har skrevet en instruktiv artikel som både definerer og giver træningsoplæg om separationsrelaterede problemer.

Af og til kan problemerne for både hunden og ejeren være så store at det er vanskeligt eller umuligt at finde løsninger der ikke indebærer omplacering eller aflivning. Dette er et meget følsomt og vanskeligt emne som Gry Løberg har skrevet en vældig god artikel om med vinkler af saglige såvel som følelsesmæssig karakter.

Du finder også to artikler som afliver et par myter: En om gamle myter om polarhundene og en om hundens oprindelse, og hvad det betyder fra en ernæringsmæssig vinkel.

Desuden har vi for engangsskyld en artikel om agility – stof jeg længe har ledt efter.

Som dessert finder du en historie som gjorde et enormt indtryk på mig da jeg hørte den første gang. Den historie vil jeg meget gerne have alle vore læsere også skal høre. Det er Kathy Sdaos fantastiske og rørende historie om hvalrossen E.T – det var den historie der solgte mig til klikkertræningen. Og utrolig lærerigt at læse om når det gælder tålmodighed og kriteriesætning – noget vi alle kan have brug for at repetere.

Hvis du vil læse nogle af disse spændende artikler og ikke i forvejen abonnerer på Canis, kan du melde dig til inden 5 august kl 12:00.

Bestil abonnement på Canis her!