Præsentation af Canis nr. 4/2016

Præsentation af Canis nr. 4/2016

Canis nr. 4/2016 har livskvalitet som tema.

I den første artikel kan du læse en meget saglig artikel om at måle på hundens almentilstand og daglige aktivitet, så vi bliver bedre i stand til at vurdere hvornår det er på tide at sige farvel. At sige farvel i rette tid er jo et ansvar vi har, som er lige så vigtigt at tage alvorligt som at give hunden et godt og indholdsrigt liv. Den anden artikel med relation til temaet er anden del i artikelserien om udviklingen af racer, racespecifikke adfærdstræk og problemadfærd. Vi kan hæve hundens livskvalitet massivt ved at forstå dens adfærdsbehov bedre og tage denne viden med i hverdagen og i træningen.

De to artikler følges op af en artikel som ser grundigt på om brugen af en betinget/sekundær forstærker altid skal følges op af en primær forstærker, eller om man kan klikke flere gange uden at følge op med en primær forstærker og opnå samme resultat eller bedre. Forfatteren tager både grundige teoretiske kilder og praktiske forsøg med i sine betragtninger, og det er ganske vigtig læsning for klikkertrænere.

I dette blad finder du også opfølgende artikler fra sidste blad (som dog udmærket kan læses alene) om både baglænskædning og grundfærdigheden udgangsstilling.

Du finder også en lille afdeling for de brugsinteresserede, da vi både har artikel om meldingen i rundering og om feltsøg. Sidst har vi også en artikel med tips til Nose Work.

Dansk forsideHvis du vil nå at få dette blad med dig (og hvis du IKKE allerede er abonnent i forvejen), så skal du tilmelde dig her inden 7/8- 16 kl. 12.00.

Bestil abonnement på hundetidsskriftet Canis her!

Jeg håber du finder inspiration til træningen.

Fortsat god sommer!

Hilsner fra redaktøren