Præsentation af Canis nr. 3/2017

Præsentation af Canis nr. 3/2017

I dette nummer af Canis har vi tre artikler som hver især tager en velkendt påstand op til diskussion og stiller spørgsmål ved dens tilsyneladende ”sunde fornuft”.

I den første artikel ser Morten Egtvedt på det velkendte ræsonnement bag ekstrem forstyrrelsestræning: ”Hvis hunden klarer dette, bliver konkurrencesituationen let i sammenligning”. Vi får en grundig gennemgang af de velkendte termer i dette hjørne af hundetræningen – og lidt om hvornår de er til gavn og hvornår ikke.

Dansk forsideDen næste tager Susan Friedman sig af. Vi siger ofte at ”man lærer af sine fejl”, og hvis man ikke lykkes, skal man bare blive ved at prøve indtil det lykkes. Men er det en god måde at lære på? Læs og bliv klogere på hvordan du kan tilrettelægge din træningsopsætning for en god læringssituation for hunden.

Den tredje handler om at ”alle hunde er forskellige, så man må bare finde metoden som passer hvert enkelt individ bedst”. Den er også ganske velkendt og Linn Isaksen viser dig vej igennem forskellen på principper, metoder og teknikker.

I bladet har vi også 4 andre meget spændende og forskellige artikler: Vi går videre i serien om targeting, der er tips til at lære hunden at passere andre hunde og mennesker, et rejsebrev fra et kursus i Taiwan! Og sidst men ikke mindst en artikel om mentaltests og deres praktiske betydning og anvendelse.

Hvis du vil nå at få disse gode snacks med dig (og ikke er abonnent i forvejen), skal du tilmelde dig her inden 3. april kl.12.00.

Bestil abonnement på Canis her!