Lektion 3: Indlæring af targetstick

Lektion 3: Indlæring af targetstick

En af de bedste adfærd at lære hunden når du netop er begyndt på klikkertræning, er at lære hunden at berøre en såkaldt targetstick med snuden. Når hunden har lært at dutte på targetsticken med snuden, kan du pludselig styre hunden akkurat derhen du vil have den. Du kan dermed bruge targetsticken til at indlære en masse andre morsomme øvelser.

Sådan indlærer du targetsticken:

Trin 1

Hold targetsticken lige foran hundens næse og vent! Første gang vil hunden sandsynligvis snuse til den af ren nysgerrighed – klik og beløn.

Trin 2

Gentag dette flere gange. Efter et par forsøg vil hunden måske vente en stund med at berøre pinden og prøve at få fat i godbidden på andre måder. Bare vær tålmodig, og pas på at du ikke i utålmodighed fører pinden hen til hundens snude. Det lærer den ingenting af. Det er kun når hunden selv udfører en aktiv bevægelse at du skal klikke! Hold tutten af targetsticken lige foran hunden og klik og beløn når hunden selv gør en lille bevægelse i retning af targetsticken.

Trin 3

Når du har klikket nogle gange for at berøre targetsticken med snuden, vil der pludselig gå et lille lys op for hunden: ”Aha, mor klikker og belønner bare jeg dutter på den lange ting!” Fra dette punkt går træningen meget hurtigt. Med hvalpe tager det ofte bare 4-5 repetitioner for at komme til dette niveau. Med ældre hunde må du beregne lidt længere tid. Du behøver ikke at indlære alt på et pas. Tag en lille pause efter et par minutters træning så hunden ikke kører træt. Almindeligvis forstår de fleste hunde pointen efter 2-3 sådanne korte pas. Bare vær tålmodig i starten, og lad hunden finde ud af det på egen hånd hvordan den skal få dig til at klikke.

Trin 4

Så snart hunden begynder at forstå pointen, er det vigtigt at vi begynder at variere lidt.  Vi må lære den at følge efter targetsticken når vi bevæger den op, ned, til siden, mens vi står stille, går eller løber. I starten klikker og belønner du bare hunden følger efter targetsticken i et sekund eller to. Gradvis øger du tiden så hunden kan følge efter i hvert fald 10 sekunder uden at miste interessen. Vi har dermed muligheden for at styre hunden akkurat derhen vi ønsker det.

Trin 5

Så snart hunden har lært et target, er det faktisk let at overføre færdigheden til andre targets. Du kan nu lære hunden at bruge din pegefinger (eller knytnæven/håndfladen) som target ved at følge samme fremgangsmåde. En post-it lap er også velegnet at bruge som target på nogle øvelser.


target-lysbryterTeoretisk hjemmearbejde

Læs artiklen:

Praktisk hjemmearbejde

Lær hunden at berøre targetsticken med snuden. Hvis det går fint, kan du desuden lære den at berøre din pegefinger og en post-it lap i tillæg.

Vi tror du kommer til at få det rigtig sjovt med dagens hjemmearbejde. Men vi må bare advare dig før det er for sent: Klikkertræning er stærkt vanedannende – når du har shapet din første adfærd, kan det være for sent … Hvis du tænker på at hoppe af, er det NU du må gøre det! Sluk PC´en og glem alt om hvad vi har sagt! I modsatte fald er det bare at finde targetsticken frem og komme i gang! 🙂


Om forfatterne

Dette introduktionskursus i klikkertræning er lavet af Morten Egtvedt og Cecilie Køste, hovedinstruktører for Canis Hundeskole og forfattere af bøgerne