Lektion 20: Den smukke lyd af stilhed (og et tydeligt klik!)

Lektion 20: Den smukke lyd af stilhed (og et tydeligt klik!)

Da jeg holdt kursus i går aftes kom der en interessant problemstilling op. Tidligere på samme kursus (og mange andre kurser) havde samme spørgsmål allerede været oppe flere gange, men denne aften fik vi også illustreret det i praksis.

Spørgsmålet er som følger: Hvor meget bør en klikkertræner snakke/rose i forbindelse med belønning af hunden?

De allerfleste klikkertrænere er vel enige i at man bør holde kæft og lade hunden gøre sit arbejde FØR du klikker. EFTER klikket er det imidlertid almindeligt at rose hunden samtidig med at man leger eller serverer godbidderne. Nogle roser meget, andre mindre – og nogle (næsten) ikke i det hele taget.

Min præference har altid været at træne forholdsvis lydløst. Men når folk har spurgt, har jeg som regel svaret noget i retning af at så længe de holder kæft før klikket, vil jeg ikke blande mig så meget i om de roser eller ikke. Jeg vil jo ikke fratage folk glæden ved at træne hund, og enkelte kan tydeligvis lide at snakke meget (pick your fights…).

Men ikke mindst efter gårsdagens kursus ser jeg at det måske kan præciseres lidt grundigere hvornår man bør holde kæft og hvornår ikke.

Vi trænede en hund ved hjælp af targeting til at lukke en skabsdør. Hunden gjorde dette fint så længe target sticken blev holdt indtil skabet, men når vi forsøgte at fade target sticken ud, var det vanskelig for hunden, og der gik indimellem lidt for lang tid mellem hvert klik. Når hunden gjorde rigtigt, klikkede fører, derefter sagde hun “dygtig!”, og fortsatte som regel med at rose med andre ord mens hun tog godbidden op af lommen og gav den til hunden (og sandsynligvis snakkede hun også mens hunden sank godbidden før hun stoppede).

Dette er slet ikke ualmindeligt, og der er heller ikke noget “forkert” ved dette rent teoretisk set. Men da jeg stod i døråbningen til det lille rum og observerede træningen, og så på hunden som havde problemer med at fatte hvad den skulle gøre, slog det mig bare at “der er for meget støj her”.

Så jeg bad hundefører være med på et eksperiment: Ikke sige noget – bare klik når hunden gør rigtigt og beløn uden at sige noget som helst. Hundefører gjorde lydigt som jeg sagde, og efter få klik var der en helt anden flyd i træningen. Der gik pludselig meget kortere tid mellem hvert klik, og hunden så generelt mindre frustreret ud.

Dette KAN selvfølgelig være tilfældigt. Måske havde det alligevel løsnet akkurat der hvis vi havde fortsat som sædvanlig. Men jeg tror det ikke. I de minutter vi kørte lydløs træning, er jeg faktisk ganske sikker på at ting blev meget mere tydeligt for hunden. Pludselig var der helt stille i rummet. Ingen kontinuerlig strøm af baggrundsstøj og halvvejs effektive betingede forstærkere (ros). Den eneste lyd som brød stilheden i rummet hver gang hunden gjorde rigtig, var et klik. Og det slog mig hvor meget mere tydeligt klikket pludselig hørtes nu. Jeg er rimelig sikker på at hunden følte det på samme måde. 

Ud fra denne erfaring (og selvfølgelig mange lignende erfaringer – de som kender mig ved at jeg altid har foretrukket lydløs træning…) er jeg kommet frem til to principper, som jeg tror, kan være ganske fornuftige at holde sig til:

1. Hvis du er i en fase af træningen hvor TIMING er vigtigst (dvs. i fasen hvor hunden fortsat kæmper med at forstå nøjagtig hvad den skal gøre), bør du fokusere på at gøre klikket så tydeligt (og præcist) som muligt – blandt andet ved at undgå al unødvendig baggrundsstøj.

2. Hvis du allerede har lært hunden adfærden godt, og FORSTÆRKNINGSKVALITET er vigtigere end timing, har det mindre at sige om du roser meget efter klikket eller ikke. Hvis hunden f.eks. leger bedre når du samtidig roser, skal du bare bable løs så meget du vil 🙂

Vi mennesker er vanedyr. Vi har lært siden tidernes morgen at vi skal rose vores hunde når vi belønner dem. Og eftersom vi kan lide at belønne vores hunde, er det følgelig vældig forstærkende for os at rose, og det kan være rigtig vanskelig at holde op når man først er blevet vant til at gøre det. Jeg siger heller ikke at man skal holde op med at rose efter klikket, MEN i tilfælde hvor timing er specielt vigtigt er det bedre at bruge skalpel end at bruge sneskovl. I denne fase behøver hunden først og fremmest information, og den tror jeg vi kan give meget mere tydeligt ved at lade klikkeren være det eneste som bryder stilheden.

Så må du hellere snakke lidt ekstra i kaffepausen bagefter… 🙂

Dagens hjemmearbejde

Lær din hund noget helt nyt og eksperimenter med kun at klikke og belønne uden at snakke i det hele taget. Lær f.eks. hunden at lukke en skuffe eller en skabsdør ved hjælp af en post-it lap som target. Når du kun kan give information med klikkeren, bliver man som regel meget mere præcis med denne…

For at præcisere nok en gang: Jeg siger IKKE at du ALDRIG må snakke når du belønner din hund. Derimod er det en vigtig egenskab at du faktisk KAN træne helt uden at snakke (mange hundeejere har aldrig prøvet det før – derfor dagens hjemmearbejde).


 

 

Om forfatterne

Dette introduktionskursus i klikkertræning er lavet af Morten Egtvedt og Cecilie Køste, hovedinstruktører for Canis Hundeskole og forfattere af bøgerne