Lektion 18: Rundering & klikkertræning

Lektion 18: Rundering & klikkertræning

Rundering er uden tvivl en af de mest fascinerende øvelser du kan træne med din hund.

At se en hund som runderer med stor fart og intensitet, udslag efter udslag uden at miste gnisten, i perfekt samarbejde med hundefører – er simpelthen skønt at se på. Det er slet ikke uden grund at rundering er blevet en meget populær konkurrencegren. Rundering er også en herlig aktivitet for dig som ”bare” vil aktivere hunden.

Rundering er også virkelig nyttigt i praksis. Rundering har længe været brugt af redningshunde, politihunde og militære tjenestehunde til at finde mennesker som er faret vild, eller til at finde personer som måske helst ikke ønsker at blive fundet.

Er rundering vanskelig? Ja og nej. Hvis din målsætning er at træne en top konkurrencehund eller tjenestehund op, så er træningen helt klart krævende. Desuden kræves det at du har en hund som fra naturens side er godt egnet for træningen.

Hvis du ”bare” vil træne rundering for sjov skyld, behøver det imidlertid slet ikke at være så vanskeligt. Tvært imod bliver de fleste nybegyndere vi har på kursus, overrasket over hvor enkelt det er, og hvor hurtigt hundene lærer at søge efter figuranterne.

Og hvis du undrede dig over det – klikkertræning og rundering passer udmærket sammen! I bogen Rundering i teori og praksis lærer du hvordan du kan bygge runderingen op fra start til mål ved hjælp af klikkertræningsprincipperne.

Hvis du har læst bogen “Lydighetstrening i teori og praksis” er du allerede godt kendt med princippet om at bygge lydighedstræningen på “grundfærdigheder”. Samme princip benyttes også når vi klikkertræner runderingen. Vi tager udgangspunkt i nogle få, godt indlærte (klikkertrænede!) grundfærdigheder. Når disse er på plads, går resten af træningen meget hurtigt fremad.

Lær mere om rundering!

De fleste afdelinger af Canis Hundeskole tilbyder jævnligt runderingskurser efter samme principper som i boken “Rundering i teori og praksis”.

Tjek kursplanen for mere information! 

Held og lykke med runderingstræningen!


Om forfatterne

Dette introduktionskursus i klikkertræning er lavet af Morten Egtvedt og Cecilie Køste, hovedinstruktører for Canis Hundeskole og forfattere af bøgerne