Lektion 14: Avanseret stimuluskontrol

Lektion 14: Avanseret stimuluskontrol

Lidt hurtig repetition om stimuluskontrol før vi kommer til dagens tips:

0. Form adfærd X frivilligt (til flyd-niveau)

1. Giv signalet samtidig med at adfærd X udføres frivilligt

2. Giv signalet lige før adfærd X udføres frivilligt

3. Test signalet i gradvis vanskeligere situationer (men forstærk fortsat også når adfærden tilbydes frivilligt)

4. Forstærk kun når adfærd X sker efter at du har givet signalet (og shape hunden til at vente gradvist i længere tid på signalet)

5. Giv signal for Y (eller “fjollekommandoer”) og forstærk ikke hvis hunden udfører adfærd X (giv derefter signal for adfærd X og forstærk).

(Repeter gerne lektion nr. 6 hvis du har glemt alt om stimuluskontrol.)

På det sidste har jeg arbejdet en del med trin 5 med Kira, og ville bare dele et tips som gør dette trin meget enklere: Start denne træning med signalet “værsgo” til madskål/godbidskål (eller en anden belønning). 

Fordelen ved dette er at det at gå til madskål/belønning er en adfærd som alle kan og som knapt kan blive enklere, og er dermed næsten (ikke helt!) umulig at ødelægge. Lær hunden at vente på “værsgo” mens du siger “frikadelle”, “juletræ”, “rygsæk”, “Vilma” osv. Varier hvor mange ord du siger før det rigtige ord (“værsgo”) kommer.

Det er vældig interessant at se hvor hurtigt en del hunde forstår dette koncept. Jeg husker særligt et kursus hvor vi testede dette med en hund som var særdeles godt trænet på mange forskellige adfærd, men som helt manglede færdigheden at kunne skelne mellem ordene. Men efter at have kørt denne øvelse med godbidskål, kunne vi køre samme oplæg på springøvelsen (hvor hunden tidligere næsten tyvstartede bare ejeren trak vejret), og hunden genkendte oplægget og fattede umiddelbart pointen. For hver adfærd man har kørt alle stimuluskontroltrinnene, bliver det lettere med den næste.

Når du tester dette med øvelser som indkald, apportering, spring osv., kan det være godt at starte på kort afstand sådan at det ikke koster ret meget hvis hunden gør en fejl eller to. Men vigtigst af alt er at hunden kan adfærden, og reagerer godt på det rigtige signal før du begynder at introducere “fjollesignaler”.

På trin 5 er det heller ikke kun “fjollesignaler” hunden skal lære at skelne fra det rigtige signal. Du kan også veksle mellem at give signal for adfærd X og signal for adfærd Y og Z (som du allerede har kvalitetssikret med fjollekommandoer). Bare øg sværhedsgraden gradvist, og hold dig også til 80%-regelen her (eller gerne 90-95% hvis du kan klare det)!

Hvis du træner dette godt, vil du se at reaktionen på det rigtige signal faktisk bliver stærkere og hurtigere. Hvis du ser tøven på det rigtige signal efter at have testet med fjollesignaler, gør du et eller andet galt (eller måske var adfærden/signalet ikke flydende nok til at begynde med dette trin endnu).

Held og lykke med stimuluskontroltræningen – og glem ikke at veksle imellem at køre pas hvor du forstærker at den samme adfærd bliver tilbudt frivilligt også! 🙂

For at lære mere om stimuluskontrol kan du se kapitel 10, 28 og 29 i bogen Lydighetstrening i teori og praksis.


Om forfatterne

Dette introduktionskursus i klikkertræning er lavet af Morten Egtvedt og Cecilie Køste, hovedinstruktører for Canis Hundeskole og forfattere af bøgerne