Lektion 11: Klikkertræning og lokning

Lektion 11: Klikkertræning og lokning

Et spørgsmål jeg ofte får, er: "Kan vi aldrig bruge lokning i klikkertræning?"

Tja, “aldrig” er et stærkt udtryk. Der er til dels også stor uenighed indenfor klikkerverdenen om lokning er en “lovlig” teknik eller ej. Personligt tilhører jeg den del af klikkerverdenen som er blandt de mere kritiske overfor brug af lokning. Jeg siger IKKE at det er “forkert” at lokke – jeg anser det bare ikke får at være “klikkertræning”.

“Men hvad hvis det er umuligt at få adfærden frem uden at lokke?”, spørger nogle. “Umuligt” er også et stærkt udtryk. Personligt har jeg ikke stødt på nogen adfærd som kan lokkes frem, men ikke trænes med fri-shaping eller targeting. Derimod kan det være at nogle adfærd er enklere at lokke frem end at fri-shape på enkelte hunde – særligt hunde som ikke har prøvet fri-shaping så meget tidligere. Når man skal fri-shape mere avancerede adfærd, er det en stor fordel at man tidligere har fri-shapet mange enklere adfærd først, sådan at hunden kender legen. Og ejeren må selvfølgelig også beherske teknikken.

Men i dag havde jeg faktisk for en gangs skyld tænkt mig at snakke lidt om lokning (selv om jeg er i relativt ukendt farvand her :-). Sagen er at der findes forskellige typer lokning, hvoraf den ene er mange hak mere “klikkersk” end den anden.

“Ikke-klikkersk lokning”

Den første type lokning foregår f.eks. ved at hunden lokkes ned i dæk gentagne gange (og belønnes når den lægger sig). Når man ser at hunden raskt lægger sig, begynder man at sige “dæk” samtidig med at man lokker hunden ned i dæk. Når man har gjort dette en del gange, siger man dæk uden at lokke, eller bruger evt. bare en lille del af lokkebevægelsen i tillæg til kommandoen. Til sidst tager man (forhåbentlig) armbevægelsen helt væk, og hunden lægger sig kun på dæk-kommandoen. (Se f.eks. “Din Hund Fortsetter” av Sven Järverud.)

“Delvis-klikkersk lokning”

En anden måde at bruge lokning på er at starte på samme måde med at lokke hunden ned i dæk nogle gange og belønne når hunden lægger sig. Derefter trapper man umiddelbart hjælpen ned så hurtigt som muligt. Man kan trappe hjælpen ned gradvist ved at gøre armbevægelsen mindre og mindre, eller man kan (særligt på enkle adfærd som sid/dæk o.lign.) fjerne hjælpen ganske brat, og vente på at hunden tilbyder dæk-adfærden helt frivilligt i stedet. Vi vil nu have at hunden kan tilbyde dæk-adfærden frivilligt flere gange efter hinanden (f.eks. mindst 6 gange på 30 sekunder), før vi begynder at tænke på at sætte kommandoen på.

Hvad er forskellen?

Når hunden trænes med den første lokkevariant, gør hunden ingenting på eget initiativ. Først venter den passivt på at blive lokket med godbidden. Derefter går den direkte over til at vente på kommandoen. Sådan træning giver os en helt normal traditionelt (positivt) trænet hund. Det fungerer, men har ingenting med klikkertræning at gøre.

Med den anden type lokning, bruges lokningen kun i startfasen. Målet er at gøre det enklere for hunden ganske hurtigt at tilbyde rigtig adfærd frivilligt. Derefter følger en periode hvor hunden må vise at den kan tilbyde adfærden frivilligt uden hjælp mange ganger efter hinanden, før man evt. senere sætter kommandoen på. På dette stadium er det ikke muligt at se at adfærden ikke er fri-shapet helt fra starten. Hunden tilbyder jo adfærden frivilligt med liv og lyst. Derfor kan vi vel også sige at denne form for lokning er meget mere “klikkersk” end den første.

Men 100% klikkersk er det ikke…

Men også den anden hund mister noget væsentligt. Den lærer ikke at eksperimentere på samme måde som en ægte klikkerhund. Det at prøve sig frem fra scratch uden anden information end klik + belønning er noget helt andet. Og når hunden først har fået en del erfaring i dette, åbner det for meget mere avanceret træning. En anden sag er at det ikke altid er lige let at blive alle små pinlige rester af den oprindelige lokning kvit.

Prøv shaping først, “nødløsninger” bagefter

Jeg anbefaler derfor denne rækkefølge når du skal lave en træningsplan for en ny adfærd du vil klikkertræne:

1. Prøv altid først at fange eller frishape den nye adfærd med så lidt hjælp som muligt.

2. Er det vanskeligt at få adfærden frem frivilligt? Overvej da om der er andre mere grundlæggende adfærd du måske bør shape ind først, før du begynder med denne adfærd (det er f.eks. en stor fordel at hunden har lært at styre bagbenene før du begynder at træne udgangsstilling).

3. Stadig vanskeligt? OK, da kan du overveje at bruge targeting. Targeting er en slags mellemting mellem fri-shaping og lokning. Brugen af target stick, musemåtte o.l. ligner lokning, men samtidig har vi jo shapet selve target adfærden frem. Det er som regel også lettere at fjerne targeten som hjælp, end at fjerne lokning med belønningen.

4. Virker targeting heller ikke? Og du er sikker på at din timing er god nok, kriterierne fornuftige og belønningen god nok…? OK, da kan du overveje at bruge den mest klikkerske variant af lokning.

Men sig ikke at Morten har sagt at lokning er helt i orden… 🙂

PS: Melissa Alexander (forfatter af bogen Klikkerglede! 110 spørsmål og svar om klikkertrening) har en fin gennemgang af konsekvenserne af at vælge forskellige indlæringsteknikker i artiklen How You Get Behavior Really Does Matter


Om forfatterne

Dette introduktionskursus i klikkertræning er lavet af Morten Egtvedt og Cecilie Køste, hovedinstruktører for Canis Hundeskole og forfattere af bøgerne