Kunsten ikke at tage hundetræning så alvorligt

Kunsten ikke at tage hundetræning så alvorligt

Efter dagens runderingkursus føler jeg for at skrive lidt om «kunsten ikke at tage hundetræning så alvorligt». Dette er (paradoksalt nok) en vigtig færdighed for alle som tager hundetræning seriøst. Eller som bare vil have det sjovt med træningen for den sags skyld.

Alle hundeførere kan placeres et sted mellem 1 og 10 på skalaen efter hvor afslappet de er på midterlinjen når de runderer med sin hund (eller træner andre ting for den sags skyld). I denne uge har jeg som vanligt kursusdeltagere som tilsammen dækker det meste af skalaen, og jeg tænkte derfor at det kunne være en idé at skrive lidt om dette fænomen.

Hvis du ligger på 8-10, er du særdeles anspændt når du går på midterlinjen. Din krop er alt andet end afslappet, din sædvanlige humoristiske sans og selvironi glimrer midlertidigt ved sit fravær, og hver eneste lille afvigelse fra dit idealbillede for passet (som du har indgraveret på din nethinde) føles som en katastrofe. Hvis passet (efter dine idealer) går ”godt”, føler du intens lettelse bagefter. Hvis passet går ”dårligt”, er resten af dagen ødelagt. Lyder det bekendt?

Hvis du ligger fra 1-3, er du meget afslappet på midterlinjen. Du er i balance, du er meget mere tilstede (eftersom dit hoved ikke er okkuperet af katastrofetanker om ting som muligvis kan gå galt). Du smiler og tager ting med lethed. Hvis din hund gør en fejl, eller ting ikke går helt som planlagt, har du fortsat evnen til at grine af det, samtidig med at du gør det som kan gøres i øjeblikket for at rette op på tingene. Jeg plejer af og til at sige at man på midterlinjen med fordel kan være så afslappet at man kan snakke i mobiltelefon mens man styrer hunden frem og tilbage over midterlinjen. Hvis passet går ”godt”, er du glad. Hvis passet går ”dårligt”, er du fortsat glad (mens du noterer dig bag øret det du kan gøre anderledes til næste gang).

Hvorfor skriver jeg om dette? Jo, af en enkel grund som du måske ser så snart du har læst dette spørgsmål: Hvornår tror du at du træner bedst og tager de bedste beslutninger på stående fod i hundetræningen?

a) Når du er afslappet, i balance og generelt ikke tager ting så tungt, eller

b) når du er så anspændt at det ser ud som om du har en lang targetstick tapet til ryggen.

Svaret er ganske indlysende. Når vi er anspændte og opkørte, ser vi mest problemer og ikke løsninger. Vores kreativitet forsvinder. Det er reelt som om vores IQ synker. Og når hver mindste lille fejl er en potentiel katastrofe, tør vi ikke hæve kriterierne selv når det er på høje tid. Vi er fanget i vores eget hoved, i stedet for at være tilstede i træningen og respondere på det som sker her og nu.

I stunder hvor vi indser at hundetræning ikke er så alvorligt, er vi derimod meget mere afslappede og frie til at gøre akkurat det som vi vil. Og fra dette sted tager vi altid MEGET bedre beslutninger. Og ikke mindst: vi er meget mere responsive i øjeblikket således at vi er fleksible til at gøre forandringer på stedet når det behøves (meget nyttigt både i rundering, agility og andre hundesporter hvor ting går lidt hurtigt af og til).

Hvorfor bliver vi anspændte?

Hvorfor bliver vi af og til stressede, anspændte eller nervøse i forbindelse med hundetræningen (eller andre situationer)? Dette er et tema jeg holder weekendkurser i for at forklare meget mere i detaljer, men den korte version er at du bliver anspændt fordi du gør dig selv anspændt. Det har intet med den ydre situation at gøre (selv ikke hvis der står en instruktør og ser på, og ikke engang selvom du deltager i VM).

Måden du gør dig selv anspændt på, er ved at TÆNKE. Punktum.

”Jaja, jaja, jeg VED at jeg burde tænke mere positivt under træningen. Jeg VED at jeg burde tænke bedre om mig selv. Men det er så vanskeligt at styre hvordan jeg tænker når jeg står midt i det!”

Det er ikke bare ”vanskeligt” at styre hvordan du tænker. Jeg vil sige at det er umuligt i længden. Jeg vil derfor slet ikke bede dig om at tro på dig selv eller tænke mere positivt. Og jeg skal definitivt ikke begynde at snakke om at bruge viljestyrke, gå uden for komfortzonen hvor magien sker eller andre typiske ”Facebookråd”.

For det handler faktisk ikke så meget om HVORDAN du tænker. Det eneste du behøver at indse, er AT du tænker – og at det netop er disse tanker – og intet andet – som gør at du føler dig lige så anspændt som om du mistænkte at der lå en sulten sabeltiger på lur bag næste busk.

I det samme du virkelig ”ser” de tanker som automatisk skaber den nervøse følelse du har, sker der noget interessant. Følelsen bliver på en måde ikke så farlig længere. Du føler dig måske fortsat lidt nervøs, men i det mindste så ved du nu at der slet ikke ligger en sabeltiger på lur et sted i runderingsløjpen. Så på en måde føler du dig helt ”OK” selv om du fortsat er nervøs. Og det er da et godt første skridt på vejen mod at blive en meget mere balanceret hundefører på midterlinjen. Denne indsigt alene vil flytte dig ned til 5-7 på skalaen.

Fra denne indsigt kan du begynde at se på følelser som stress, nervøsitet og anspændthed på en anden måde end før. Disse følelser betyder slet ikke at noget virkelig er farligt , vigtigt eller alvorligt derude. De er derimod et ”vækkeur” – som effektivt kan vække dig fra det faktum at du er i færd med at lade dig hypnotisere af dine egne tanker igen.

Med en sådan alarm installeret, kan du hurtigere fange dig selv når du begynder at tage uvigtige ting som hundetræning meget alvorligt. Når du mærker at du bliver ”depri” fordi træningspasset ikke gik som planlagt, når det føles som død og liv at hunden finder den sidste figurant, når det føles meget betydningsfuldt hvad instruktøren eller dine kammerater tænker og siger om din hund og hvor dygtig den er eller ikke….så er det på tide at vågne op igen.

Så snart du vågner op og ikke længere tager dine (alvorlige eller negative )tanker så alvorligt, kan du igen se virkeligheden meget mere ”som den er”. Fra dette sted er hundetræning meget mere morsomt. Og med hovedet klart vil du automatisk blive en endnu bedre træner.


 

photo-719x495

Morten Egtvedt er grundlægger af Canis og hovudinstruktør for Canis Hundeskole. Han skriver jævnligt artikler til hundetidsskriftet Canis.

Bestil abonnement på Canis her