Lektion 8: Indkald til hverdagsbrug

Lektion 8: Indkald til hverdagsbrug

Indkald og kontrol på løs hund er et omfattende emne som let kan fylde en hel bog. I denne artikel får vi ikke plads til alt hvad du bør vide om indkald, men vi skal gennemgå en del nyttige grundøvelser som giver dig et godt grundlag for at kunne tage indkaldet med ud i verden hvor du kan videreudvikle det i de situationer du behøver det. Håber disse øvelser kan give dig nogle idéer og lidt ekstra inspiration til at tage en ordentlig tørn med indkaldstræningen.

Øvelse 1: Targeting af din håndflade

Trin 1 – håndtargeting

Hold din håndflade frem foran hunden. Når hunden snuser til hånden, klikker du og belønner. Hvis din hund har trænet lidt targeting tidligere, plejer dette at gå ret hurtigt at indlære. Du kan bruge pegefingeren eller knytnæven som target hvis du hellere vil det.

Så snart hunden sætter snuden i håndfladen med det samme når du rækker hånden frem, kan du begynde at gøre det lidt vanskeligere for hunden. Gå baglæns og få hunden til at følge efter håndfladen nogle skridt. Du kan også klikke og kaste godbidden nogle meter. Når hunden har taget godbidden, er den allerede på nogle meters afstand, og du kan holde håndfladen frem således at hunden må løbe nogle meter hen til dig før den kan dutte din hånd igen.

Der er flere fordele ved at indlære dette trin. For det første gør dette at hunden altid kommer helt ind til os. For det andet synes hunde targeting er vældig sjovt, og det bliver en fin afslutning på indkaldet.

Trin 2 – sæt indkaldssignalet på

Indtil nu har vi ikke brugt noget indkaldssignal. Vi har bare forstærket at hunden frivilligt er kommet hen til os og sat næsen i håndfladen. Når dette fungerer godt, kan vi begynde at sætte signalet på. At holde håndfladen frem er jo faktisk allerede er fint lydløst signal, men vi må indlære et signal som høres godt på afstand også. Det kan du gøre på denne måde. Kør så mange repetitioner du behøver (men mindst 20-30) på hvert trin før du går videre.

  • Kald ”kom!” (eller evt. navnet på hunden hvis du foretrækker det) idet hunden allerede er på vej mod din håndflade.
  • Kald ”kom!” akkurat idet hunden skal til at begynde at gå/løbe mod din håndflade
  • Kald ”kom!” FØR hunden er begyndt at komme ind mod håndfladen (men ikke hvis den er optaget af noget andet)
  • Test kom-signalet når hunden er lidt optaget af andre ting, f.eks. mens I går tur (hunden kan godt være i line)

Klik og beløn hver gang hunden dutter din håndflade. Foreløbig kører du alle disse indkald på kort afstand, dvs 2-5 m. Du behøver ikke engang have hunden løs for at træne dette, og du kan gerne starte træningen indendørs. Flyt udendørs så snart hunden reagerer godt på signalet. Gå gerne raskt igennem de samme trin en gang til når du træner på et nyt sted.

Gentag ALDRIG indkaldssignalet flere gange hvis hunden ikke kommer når du kalder. Giv hunden 1 sek. til at reagere, hvis den ikke kommer, så lukker du hånden, og bare ignorer hunden hvis den kommer nogle sekunder senere. Vent i stedet 15-20 sek og prøv en gang til. Hvis det ikke fungerer flere gange på rad, bør du gå nogle trin tilbage, eller træne i en lidt enklere situation.

Disse tre første trin kan du træne mange gange hver eneste dag. Når du går tur, kan du kalde på hunden med jævne mellemrum når den går foran dig (løs eller i line). Hold håndfladen frem når den vender sig mod dig og klik som sædvanlig når den dutter din håndflade.

 

Øvelse 2: Gør ”tag i halsbåndet” til en betinget forstærker

Hvad er den mest almindelige fejl folk gør når de kalder hunden ind? Jo, de griber fat i halsbåndet på hunden og sætter den i snor. Dette kan efterhånden føre til at hundene ikke længere vil komme når vi kalder – de er jo ikke dumme.

Så da må vi være smartere. Vi kan faktisk lære hundene at det at blive taget i halsbåndet (og evt sat i snor) er helt ok. Du kan gøre det på denne måde:

Tag fat i halsbåndet på hunden (forsigtigt de første gange!). I det du tager fat i halsbåndet, klikker du og belønner. Når hunden har spist godbidden, slipper du halsbåndet. Vent et par sekunder, og kør en ny repetition. Og så kører du endnu 20 repetitioner.

Efterhånden kan du gribe fat i halsbåndet på hunden lidt mere uforsigtigt. Det er forresten god håndteringstræning at gøre hunden vant til lidt hårdhændet behandling. Hvis du gør det rigtigt, vil du se at hunden ikke trækker sig væk når du tager efter halsbåndet på den, og du vil også se at den tydeligt begynder at logre når du tager fat i halsbåndet.

Når du er kommet så langt, kan du godt begynde at tage hunden i halsbåndet når den kommer på indkald (klik først efter at du har taget fat i halsbåndet, eller evt. også koblet linen på).

Når hunden kommer på indkald, kan du variere mellem at lade den dutte din hånd, eller at tage fat i halsbåndet på den. Hunden synes jo begge dele er sjovt!

Du kan også baglænskæde håndtargeting og at tage fat i halsbåndet. Du kører da først 5-10 repetitioner med at tage hunden i halsbåndet og klikke/belønne. Så holder du hånden frem, og når hunden sætter snuden på den, belønner du dette ved at tage fat i halsbåndet på hunden og så klikke/belønne.

Grunden til at vi indlærer dette trin, er simpelt hen at vi mange gange har behov for at tage fat i hundens halsbånd for at få kontrol på den i forbindelse med indkald. Og da er det en stor fordel hvis hunden synes at dette er helt ok, ja faktisk morsomt!

Desuden kan denne træning reducere eller forebygge problemer med ”lineaggressivitet”, altså at hunden ”tænder” når den bliver taget i halsbåndet specielt når der er andre hunde i nærheden. Læs gerne mere om dette i bogen ”Klikkertrening og dempende signaler” af Emma Parson.

 

Øvelse 3: Træn indkald ”ude på tur”

At træne indkald på kort afstand som beskrevet i øvelse 1 giver dig et godt grundlag for at gå videre. Du må nu gå et sted hen hvor hunden kan være løs (evt med en lang line hængende løst efter sig). Når du går tur med hunden løs, vil den som regel komme ind for at ”sige hej” med jævne mellemrum, specielt hvis du stopper op eller bevæger dig modsatte vej af hunden. Hver gang du ser at hunden kommer mod dig, holder du håndfladen frem og klikker og belønner som beskrevet i øvelse 1. (Du kan også tage fat i halsbåndet på hunden før du belønner, eller bare belønne direkte hvis du ikke vil køre håndtargeting på hvert indkald – gør det som fungerer for dig).

Du kan gerne starte denne træning uden at kalde på hunden (selv om hunden har lært signalet fra kort afstand allerede). Det er bare sundt for hunden at lære at komme frivilligt ind til dig, og det er let at sætte signalet på  senere.

Hvis hunden begynder at følge dig i ”fri ved fod”, behøver du ikke at klikke og belønne hver eneste gang den kommer. Du kan gerne sætte som regel, at hunden skal komme fra mindst 20 meters afstand, før du vil holde håndfladen frem (hvis ikke, kan det hurtigt blive mere fri ved fod end indkaldstræning).

Efter en kort stund vil du se at hunden løber ind til dig frivilligt stadig oftere. Du kan da begynde at sætte indkaldssignalet på på nøjagtig samme måde som du gjorde på kort afstand. Sig først signalet når hunden allerede er på vej mod dig. Flyt derefter signalet frem sådan at du kalder lige før hunden skal til at begynde at løbe ind mod dig. Til sidst begynder du at ”teste” signalet når hunden ikke er alt for optaget af andre ting.

Når du efterhånden begynder at kalde FØR hunden er begyndt at komme ind mod dig frivilligt, må du i begyndelsen se situationen an, og kun kalde når du mener der er en rimelig mulighed for at hunden vil komme. Efterhånden kan du kalde i gradvis vanskeligere situationer. Men selv om hunden nu kan komme når du kalder i de fleste situationer, kan du også godt fortsat benytte enhver mulighed til at kalde på den de gange du ser at den er på vej ind mod dig frivilligt.

Prøv at få mindst 10-20 indkald fra lang afstand på hver eneste tur. Og når du sætter hunden i snor for at gå hjem fra skoven, kan du med fordel køre 10-20 indkald i bånd fra kort afstand i tillæg!

 

Øvelse 4 – Indkald mellem familiemedlemmer

Dette er en morsom variant som hele familien kan træne sammen. Mindst tre personer stiller sig i en trekant med 10-20 meters afstand. Så skiftes I til at kalde på hunden. Den som kalder, kan holde håndfladen frem når hunden kommer, og klikke når hunden dutter på hånden. I kan også tage fat i halsbåndet på hunden eller bare belønne direkte hvis I foretrækker det. Hvis hunden løber til en person som ikke har kaldt, kan denne person bare vende ryggen til hunden.

Hvis hunden efterhånden begynder at løbe til næste person så snart den har fået belønning hos den forrige, kan I gøre det sådan at det altid er personen som hunden IKKE er på vej mod som kalder. Så får hunden fin træning i at vende omkring på vej væk fra den som kalder.

Når hunden begynder at blive dygtig til at løbe til den som kalder, kan I tage en pause med at kalde. Ingen kalder i mindst 20-30 sek. Hunden vil da mest sandsynlig begynde at løbe fra person til person, men alle skal da bare vende ryggen til hunden. Hvis hunden til sidst stopper op et lille sekund, kan f.eks. den person som er længst væk fra hunden kalde på den. Jeg kan love dig at hunden vil blive vældig glad for endelig at høre indkaldssignalet.

I bør så køre flere hurtige indkald før I tager en ny pause med indkaldet igen. Disse pauser (hvor hunden ikke har mulighed for at opnå belønning) gør at indkaldssignalet på en måde bliver ”mere værdifuldt” når det endelig kommer, og det giver en god indlæringseffekt.

 

Øvelse 5 – indkald fra fristelser

Til denne øvelse behøver du en medhjælper. Denne sætter sig på hug og frister hunden med en hånd fuld af godbidder (ikke give, bare friste!). Du stiller dig ca. 3-5 meter væk til at begynde med. Dette kan godt trænes indendørs de første gange. Når medhjælperen har fristet hunden i nogle sekunder, kalder du på hunden én gang. Hvis hunden vender sig med det samme, holder du håndfladen frem og klikker og belønner som vanligt når den kommer ind til dig og dutter hånden.

Hvis hunden ikke reagerer med det samme, venter du bare uden at sige noget, mens medhjælperen evt. lukker hånden en smule og frister lidt mindre. Hvis du har trænet meget indkald fra kort afstand tidligere, vil hunden forhåbentligt snart give op, og komme til dig i stedet. Klik og beløn!

Godtag at hunden venter optil 5 sekunder efter signalet på at reagere de første gange. Hvis der går længere tid end dette, afbryder I øvelsen (medhjælper rejser sig op, og du går hen og tager hunden i snor). Så kører du 3-4 indkald fra kort afstand (øvelse 1) uden forstyrrelser før I prøver en gang til. Så vil det med stor sandsynlighed gå bedre næste gang. Hvis det fortsat bliver for vanskeligt, kan medhjælper stå oprejst og friste lidt mindre de næste gange.

Fortsæt denne træning til hunden reagerer hurtigt på indkaldssignalet selv om medhjælper sidder på hug og frister med godbidderne.

Når du har kommet så langt, kan du udfordre din medhjælper til en lille konkurrence. Han/hun skal nu prøve at friste din hund så meget at du ikke klarer at kalde den ind. (Figuranten vinder hvis hunden ikke reagerer på indkaldssignalet inden 2 sekunder). Førstemand der når 5 point vinder! Fortsæt denne træning til du vinder 5-0 hver gang, og hunden altid vender øjeblikkeligt på signalet.

Du kan nu øge afstanden til medhjælperen efterhånden, og variere mellem at kalde hunden ind mens den er helt henne hos medhjælperen, eller når den er i fart på vej hen til denne.

Hvis hunden efterhånden ikke vil løbe hen til medhjælperen længere, kan denne belønne nogle gange når hunden kommer derhen. Reglen er da at hvis du kalder på hunden mens den er på vej hen til medhjælper, får den selvfølgelig ingen godbidder af medhjælperen hvis den ikke hører på dig. Hvis du ikke kalder, kan medhjælper belønne en gang når hunden kommer derhen, og derefter friste den lidt mere til du kalder på den.

Fordelen ved at træne denne øvelse er at medhjælperen kan simulere en ganske heftig fristelse for din hund, samtidig med at I let kan kontrollere at hunden ikke får belønning hvis den gør fejl (medhjælperen sørger jo for at hunden ikke får godbidderne hvis den ikke kommer når du kalder).

Træn gerne denne øvelsen med flere forskellige figuranter. Og figuranten behøver ikke nødvendigvis at sidde på hug og friste med godbidder. Medhjælperen kan i stedet have en hund med sig(som din hund gerne vil lege med) i bånd. Lad hundene begynde med at hilse, og så tester du indkaldssignalet efter at de har hilst i nogle sekunder. Beløn med klik og godbid/leg når hunden dutter din håndflade, og lad derefter hunden løbe tilbage til den anden hund og lege mere (og så kører du endnu nogle repetitioner!).

Når I er kommet gennem dette trin, vil du have et indkald som fungerer i de allerfleste situationer.

 

Øvelse 6 = kombiner øvelse 4 og 5

Nu begynder dette efterhånden at blive rigtig sjovt. Du kan nu køre indkald mellem 3 eller flere personer (gerne familiemedlemmer), men i stedet for at de som ikke kalder på hunden bare står stille, skal de gøre deres bedste for at gøre det vanskeligt at kalde hunden ind.

En person starter med at friste hunden til at komme hen til sig. Den som frister hunden, skal IKKE kalde indkaldssignalet, men for øvrigt kan han gøre lige hvad han vil for at få hunden til at komme til sig (vis godbidden frem, sætte sig ned på hug, løbe lidt væk fra hunden, sige smaskelyde til den osv). Men den som lokker, skal fortsat bare friste, og ikke belønne! Når hunden er optaget af ”fristeren”, kan en af de andre kalde på hunden. Den som kalder, står ret op og ned og gør ikke noget andet end at holde hånden let tilgængelig så hunden let kan dutte denne. Når hunden har fået klik og belønning, kan næste person begynde at friste hunden, men tredje person gør sig klar til at kalde.

Varier mellem at kalde hunden ind når den er helt henne hos fristeren, og når den er på vej til denne.

Efterhånden kan de to som ikke skal kalde på hunden, friste hunden samtidig, f.eks. ved at løbe væk osv. Øg forstyrrelserne gradvis, helt til I til sidst kan køre en intern konkurrence hvor de to som ikke kalder, gør ”alt” hvad de kan for at lokke hunden til ikke at komme på indkald. Dette kan blive rigtig morsomt.

 

Øvelse 7 – Doggie-zen indkald

En anden fin videreudvikling er at doggie-zen kvalitetssikre indkaldet. Pointen med denne øvelse er at kalde hunden ind når den er på vej mod noget den har lyst til (f.eks. en godbid eller anden hund), og så belønne med at give fri-signal når hunden kommer på indkald.

Dette kan du f.eks. gøre på denne måde. Hav din hund i almindelig snor eller en lang line. Kast en godbid 5-10 m hen ad jorden, og stop hunden forsigtigt i linen når den er kommet ca. halvvejs til godbidden. Så venter du tålmodigt uden at sige noget. Når hunden vender sig mod dig, holder du håndfladen frem. Når hunden dutter håndfladen, klikker du og siger værsgo, og lader hunden løbe hen og tage godbidden.

Når du har gjort dette et par gange, kan du begynde at kalde på hunden før den er kommet til enden af linen. Beløn fortsat med at klikke og sige værsgo når hunden kommer.

For at beholde træningseffekten af dette oplæg bør du nu kaste godbidden og lade hunden tage den nogle gange uden at standse den. Så kaster du godbidden og kalder før hunden er kommet til enden af linen. Hvis hunden ikke reagerer, stopper du den forsigtigt, da vil den sandsynligvis vende med det samme. Fortsæt med at variere mellem at lade hunden tage godbidden, og at kalde den ind på halvvejen. Fortsæt til hunden altid vender på signal før du stopper den i linden.

Så kan du træne på dette med hunden løs. Det kan være praktisk at have en medhjælper som ”passer på” godbidderne de første gange for en sikkerheds skyld.

Samme øvelse kan også køres med tennisbold eller andet legetøj i stedet for godbid. Den kan også køres med en medhjælper omtrent som i øvelse 5. Forskellen bliver da bare at du belønner med at sige værsgo og lade hunden løbe tilbage til medhjælperen og få belønningen fra denne, i stedet for at du belønner selv.

Når denne øvelse fungerer fint med godbidder, kan du også begynde at belønne hunden med fri-signal f.eks. når du kalder den ind i nærheden af andre (venlige) hunde. Denne træning kan gerne køres med hunden i lang line de første gange, således at hunden ikke får chancen for at ”forstærke sig selv” ved at hilse på den anden hund når den gør fejl.

Det er også en god ide at du ofte lader hunden dutte din håndflade, før du slipper hunden løs fra linen når den vil hen til noget.

 

Opsummering

Disse øvelser giver dig en god grundindlæring af indkaldet, men du må fortsat tage indkaldet ud i ”den virkelige verden”, og træne det i de situationer du møder til daglig.

Det er vigtigt at du altid har belønning med når du går tur med hunden. Hav altid godbidder eller legetøj i lommen. Det bedste er hvis din hund gerne vil lege med alle typer genstande, om det så er dens line, din vante, eller en kogle du samler op fra jorden. Så har du altid en eller anden forstærker tilgængelig. Men dette kræver at du arbejder en del for at øge legelysten hos din hund, helst helt fra er hvalp.

Beløn gerne bedre jo vanskeligere indkaldet er, og brug gerne selve forstyrrelsen som belønning de gange dette er praktisk muligt. Det er ofte utrolig som dette kan hjælpe på ”hørelsen”!

Og beløn gerne hver eneste indkald, også efter at hunden har lært indkaldet godt. Hvis du gør det, kommer hunden altid også når du ikke har belønning med dig – tro os! Held og lykke med indkaldstræningen!

 


Om forfatterne

Dette introduktionskursus i klikkertræning er lavet af Morten Egtvedt og Cecilie Køste, hovedinstruktører for Canis Hundeskole og forfattere af bøgerne