Hvor positivt…?

Hvor positivt…?

Det er ikke sjældent at man hører hundeejere som træner vældig pænt og positivt skelne mellem træning og opdragelse.

Man er vældig flink til at træne med klikker og godbidder og legetøj på træningspladsen, altså regulær positiv forstærkning og ingen sure miner fra føreren her, for lille Fido skal jo lære alt det her og have en positiv attitude. Og vi ved jo at det kræver at der ikke er støj på linjen med ubehag i træningen.

Men når lille Fido spiller rollen som familiehund derhjemme i hverdagen – som kan være travl og måske stresset med børn og tøjvask og madlavning – så er vi ovre i en helt anden boldgade: Opdragelse! Her skal lille Fido ikke lave ballade med skoene i entreen, ikke stjæle børnenes legetøj og en helt masse andet på en ikke-liste. (Du kan for øvrigt læse en rigtig god artikel om dette i det nye nummer af Canis om familiehundens grundkompetencer af Randi Laursen).

Når det gælder hverdagen mener mange at opdragelse er noget andet end træning, der skal “sættes grænser”. Og dette lidt diffuse udtryk dækker som regel over at der nedsættes nogle forbud som, hvis de ikke efterleves, har en eller anden slags ubehag som konsekvens – et hårdt nej, lige tage lidt fat i skindet eller andet som ikke hører hjemme i dyremishandling eller vold, men bare er ubehageligt nok til at hunden stopper eller undviger den slags situationer igen. Ja, det virker da også.

Men når ordet konsekvenser bliver sagt så siger det sig selv:  Der er tale om læring uanset om du er hjemme eller på træningspladsen. At lære hvilke adfærd som er ønskelige derhjemme, er akkurat det samme som at lære adfærd på træningspladsen for hunden. Der bliver bare i nogle tilfælde tale om to helt helt forskellige træningsstrategier. Hvorfor skifte strategi fordi vi er derhjemme? Virker positive strategier ikke godt på træningspladsen ? Hvorfor så ikke bruge dem derhjemme?

En anden ting som nogle ikke gør sig fuldstændigt klart, er: Hundens association til dig.

Måske har du lige hentet ungerne fra institutionen, Fido farer rundt og er glad i entreen og har også lige stjålet Frejas yndlingsdukke på vejen og dette efterkommes med et hårdt nej der får Fido til at slippe og klappe lidt sammen. 15 min senere stiller du dig op og vil finpudse lidt grundfærdigheder ude i haven bevæbnet med klikker og frikadeller. Og nu forventer du at tavlen er vasket ren?!

Selvfølgelig betyder enkeltstående tilfælde ikke det store, og hunde tåler absolut også modgang i livet – ligesom vi ikke er fuldkomne og altid kan efterleve vore egne idealer. Men jeg tror at man godt kan tænke lidt mere over dette her. Hvis du generelt har en hård tone overfor hunden når du kalder det opdragelse, skal du ikke forvente at din hund er fuldstændig tryg og fri i sin attitude når den pludselig skal “træne”. For den er det alt sammen læring!

 

 

 


redaktør3Dina Doctermann er Canis-redaktør og instruktør i Canis Hundeskole Hundeskole afd. Sjælland. Dina er lige optaget af god praktisk hundetræning som af dybere teoretisk kundskab om hunde. Og så er hun forøvrigt forelsket i riesenschnauzere …