Forstyrrelsestræning på afveje?

Forstyrrelsestræning på afveje?

Generalisering er en vigtig del af hundetræningen. Vi ønsker at hunden skal kunne udføre adfærdene vi har lært den – ikke kun hjemme i haven – men i mange forskellige situationer, også med forstyrrelser i nærheden.

I de sidste år har mange hundetrænere taget denne del af træningen til nye højder. ”Overtræning”, ”omvendtlokning” og ”kvalitetssikring er blevet velkendte begreber for de fleste hundetrænere. Det er ikke ualmindeligt at se folk som træner for eksempel fri ved fod , mens træningskammeraterne gør sit bedste for at forstyrre hunden på alle mulige måder mens de hopper rundt som klovne, krabber rundt på jorden, vifter med pibedyr og godbidder osv.

Det kan være særdeles imponerende at se på for nybegyndere, og det producerer ofte ”likes” på Facebook. Men hvor nødvendig er denne del af træningen egentlig for dig som konkurrerer i lydighed, rally, brugs, agility osv. ? Hvor holder den praktiske nytteværdi op, og hvor går det over i ren ”Facebook-træning”?

I næste nummer af hundetidsskriftet Canis skriver Canis-grundlægger Morten Egtvedt sine tanker om netop dette tema. I artiklen afklarer han også begrebet ”overtræning” som ofte bruges fejlagtigt i hundetræningssammenhæng.

For at få denne artikel med dig kan du bestille abonnement på Canis inden 2. april kl.12.00

Bestil abonnement på Canis her 

(Hvis du allerede er abonnent, behøver du ikke at bestille og kan bare vente tålmodigt på at bladet dropper ned i din postkasse ca. 20. april).