Et følsomt emne…

Et følsomt emne…

I den vestlige verden har vi længe kendt til ”livsstilsygdomme”. Skavanker som kommer af at mange af os er lidt til den buttede side enten fordi vi spiser for meget (og forkert) eller fordi vi motionerer for lidt …eller begge dele. Problemer med overvægt  og  de udfordringer dette kan give for fysikken, er imidlertid ikke bare at finde i menneskeverdenen – vi har taget det med ind i vores hundehold. En ganske stor andel af hundene er fra en smule til særdeles overvægtige.

Som instruktører møder vi også sådanne hunde på vore kurser og det kan være følsomt at påpege dette for hundeejeren. Det må gøres diplomatisk. I dette blad ser vi på hvor meget dette problem påvirker hundens velfærd, og der gives også ideer til hvordan man kan komme i gang med at hjælpe den overvægtige hund fysisk. Artiklerne kan måske være en øjenåbner for nogle og/ eller give lidt ekstra argumenter til dig som instruktør. Emnet vil blive fulgt op i Canis nr 2.  Du kan glæde dig til artikler af både Mary Wright og Ann-Kristin Meyer om dette undertema.

For øvrigt er det min plan at Canis 2016 hver gang vil have lidt stof som har med hundens fysiske velvære at gøre. Så hæng på – eller tilmeld dig her.

Mange hilsner fra redaktøren.