Canis har 20 års jubilæum i 2018!

Canis har 20 års jubilæum i 2018!

Når Canis udkommer til februar 2018, er det 20 år siden vi sendte bladet på gaden for første gang. Det har virkelig gjort en forskel i hundeverdenen, og har haft stor betydning for udbredelsen af belønningsbaseret hundetræning.

Jeg var ikke selv med fra starten men begyndte som læser i 2004. Der er skrevet mange virkelig gode artikler til Canis –  som for mig –  har givet mere end en AHA-oplevelse. Mange af vore læsere har været med længe – nogle helt fra starten – andre er kommet til senere. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre om DIN(E) bedste læseoplevelser. Hvilke artikler har givet dig en AHA-oplevelse?

Fortæl mig også gerne hvordan det har hjulpet dig i træningen fremover. Send mig dit svar – evt med et godt billede – til dina@canis.dk senest 17. december.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Bedste hilsner fra redaktøren

Dina Doctermann